Leverings- og betalingsbetingelser

Leverings- og betalingsbetingelser

Generelt
Nedenstående leverings- og betalingsbetingelser gælder udelukkende for modtagelse og udførelse af samtlige ordrer, der tilgår Schulz Optische Fabrik GmbH. Modstridende eller fra vore leverings- og betalingsbetingelser afvigende betingelser fra ordregiver anerkendes ikke fra vores side, medmindre vi udtrykkeligt og skriftligt har erklæret os indforstået med disses gyldighed.

Priser
Alle anførte priser er i dkk ab fabrik og er stykpriser. De leverede varer beregnes til de på leveringsdagen (datoen for ordreindgangen) gældende priser med tillæg af den lovkrævede momssats. Transport- og forsendelsesomkostninger samt et forsikringstillæg beregnes separat. Hvis uforsikret vareforsendelse ønskes, gør vi opmærksom på, at risikoen i forbindelse med transporten hviler hos ordregiver.

Levering
Levering af bestemte varegrupper fra vores sortiment forpligter os ikke til levering af det fulde program. De anførte leveringstider er vejledende og oplyses under forbehold for force majeure og andre hændelser, som vi er uden skyld i og ikke har indflydelse på. I sådanne tilfælde kan ordregiver ikke trække ordren tilbage og kan ikke gøre nogen form for skadeserstatningskrav gældende. I tilfælde af leveringsforsinkelser, som skyldes ordregiver, forlænges hhv. forskydes de aftalte leveringsfrister og leveringstider i overensstemmelse hermed.

Betalinger
Vore regninger skal betales netto inden for 30 dage fra regningsdatoen. Leverancer eller serviceydelser, der ydes i efterkrav, skal betales netto ved modtagelse af varen eller serviceydelsen. I tilfælde af for sen betaling er vi berettiget til at tilskrive renter iht. gældende lovgivning.

Derudover er vi berettiget til udelukkende at gennemføre leverancer pr. efterkrav, såfremt ordregiver er bagud med betalingerne.

Garanti
Muligheden for at gøre garantikrav gældende forudsætter, at ordregiver med det samme efter modtagelsen kontrollerer varens fejlfrihed og fuldstændighed og senest 8 dage efter modtagelsen af varen skriftligt gør opmærksom på eventuelle mangler. I den forbindelse skal varen medfølge til kontrol under angivelse af følgeseddelnummer og -dato. Såfremt varen har mangler, som vi er skyld i, kan vi efter eget skøn vælge at udbedre, efterlevere eller udstede kreditnota. I forbindelse med coatning eller efterbehandling af fremmedprodukter er garantihæftelsen begrænset til forsæt og grov uagtsomhed.

Ejendomsforbehold
De leverede varer forbliver vores ejendom indtil fuldstændig betaling af samtlige vores fordringer som følge af forretningsforbindelsen med ordregiver. I tilfælde af kontraktstridig adfærd fra ordregivers side, herunder i særdeleshed for sen betaling, er vi efter fastlæggelse af en rimelig betalingsfrist berettiget til at begære varen med ejendomsforbehold leveret tilbage. Fordringer eller udlæg fra vores side er ensbetydende med udtræden af kontraktforholdet. I tilfælde af udlæg eller andre former for indgreb fra tredjepart skal ordregiver hurtigst muligt skriftligt meddele os herom.

Opfyldelsessted og værneting, Andet
Opfyldelsessted for levering og betaling er Glücksburg. Værneting er Flensburg. Vi er imidlertid berettiget til at føre sag imod ordregiver ved dennes bopæl. Kontrakten skal opfattes i henhold til lovgivningen i Forbundsrepublikken Tyskland.